FAQ

FAQ


Hvad er rudbjerg.dk?
Rudbjerg.dk er en infoside, der giver overblik over de attraktioner, aktiviteter og arrangementer, der findes på Lolland og Falster. Siden drives af to lollændere, og var oprindeligt en infoside omkring den tidligere Rudbjerg Kommune, men efter kommunesammenlægningen i 2007, er fokus ændret. I dag fungerer rudbjerg.dk derfor som en infoside for turister, der planlægger at besøge enten Lolland eller Falster.
Hvorfor skriver i også om attraktioner på Falster?
Lolland og Falster er tætte naboer, og da der findes mange spændende attraktioner og aktiviteter på Falster, synes vi ikke, at vores læsere skal snydes for disse. Turister plejer som regel at aflægge besøg på begge øer, og derfor ønsker vi at tilbyde overblik over attraktioner og aktiviteter på dem begge. Vi ser ingen grund til at begrænse siden til udelukkende at omhandle Lolland.
Hvem er folkene bag rudbjerg.dk?
Bag rudbjerg.dk står to lollændere, der begge har flere års erfaring indenfor turisme. Vi er tidligere kolleger, og efter at vores karriereveje skiltes, blev vi enige om at lave en hjemmeside som hobbyprojekt. Det blev til rudbjerg.dk. Siden drives i dag stadig på hobbybasis ved siden af vores fuldtidsjobs.
Hvorfor en infoside om attraktioner på Lolland og Falster?
Rudbjerg.dk var oprindeligt ikke en side omkring attraktioner på Lolland, men efter at Rudbjerg Kommune blev nedlagt, var der ikke længere brug for en side omkring kommunen, og vi valgte derfor at lave siden om til en infoside om attraktioner på Lolland og Falster. Vi syntes begge, at der manglede en side, hvor man kunne finde info omkring aktiviteter og events på begge øer, og derfor valgte vi at lave denne side.
Jeg har et spørgsmål til en af attraktionerne eller et af arrangementerne – hvad gør jeg?
Hvis du har spørgsmål vedrørende en attraktion eller et arrangement, vi har beskrevet her på siden, er du altid velkommen til at kontakte os. Det kan du gøre på vores kontaktside. Alternativt kan du rette henvendelse til selve firmaet bag attraktionen eller arrangørerne bag arrangementet. Det er især en god idé, hvis du har et eller flere meget specifikke spørgsmål.
Jeg har opdaget, at i mangler en attraktion eller et arrangement – hvad gør jeg?
Kender du til en attraktion eller et arrangement på Lolland eller Falster, som ikke er beskrevet på vores side, hører vi meget gerne fra dig. Vi er interesserede i at dække alle relevante attraktioner og arrangementer på øerne, således at vores infoside kan dække over alle aktiviteter og attraktioner på både Lolland og Falster bedst muligt. Har du et tip, så kontakt os endelig via vores kontaktside!
Jeg overvejer at arrangere ferie på Lolland og Falster. Hvor mange overnatninger bør jeg planlægge?
Det kan være svært at give noget endegyldigt svar på hvor mange overnatninger, du som minimum bør planlægge, hvis du overvejer at holde ferie på Lolland og Falster. Som det kan ses på siden, er der masser af aktiviteter, events og attraktioner på begge øer. Vi anbefaler derfor også altid, at du som minimum afsætter flere dage, f.eks. en uge; især hvis du planlægger at besøge begge øer. Mindre kan dog også gøre det, og selv en dagstur til Lolland eller Falster er en rigtig god oplevelse!
Skal jeg vælge Lolland eller Falster som feriested?
Vi synes ikke, at du skal se det som et valg mellem ”enten eller”, men snarere se Lolland og Falster som ”både og”. Begge øer har mange gode tilbud til turister, og da øerne ligger klods op ad hinanden, synes vi det vil være ærgerligt på forhånd at fravælge en af øerne til fordel for den anden. Kombiner i stedet attraktionerne fra begge øer; på den måde har du endnu bedre mulighed for at arrangere en ferie, der passer perfekt til dine interesser!
Lolland og Falster… er det ikke kedeligt?
Bestemt ikke! Programmer som f.eks. ”På røven i Nakskov” kan være med til at give et forvrænget og negativt billede af øerne, men hvis ellers du læser rundt omkring på vores side, vil du opdage, at det slet ikke er tilfældet. Tværtimod! Både Lolland og Falster byder på masser af spændende attraktioner, og giver rig mulighed for at planlægge en ferie, der matcher enhvers interesser!
Er Lolland og Falster noget for os?
Kort og godt: JA! Uanset om i er en børnefamilie, et ældre ægtepar, en flok studiekammerater, en enlig rejsende eller noget helt femte, har Lolland og Falster altid noget at byde på. Det er bare med at pakke tasken og komme afsted, det vil du ikke fortryde!