Det regner ofte i Danmark. Det kan vi ikke komme udenom. Men bare fordi det regner er der stadigvæk mange ting, som man kan foretage sig. Du kan vælge at spille bingo online med et varmt tæppe over dig. Du kan også besøge en masse spændende indendørs seværdigheder på Lolland.
Tag i Maribo Domkirke
Maribo Domkirke er en af de primære seværdigheder på Lolland. Kirken var oprindeligt en birgittinerklosterkirke, som blev opført i 1400-tallet. Her kan du blandt andet se det helgenbillede, som antages som værende Nordens ældste maleri på lærred.
Der er rige muligheder for at besøge domkirken, som har åbent hver dag mellem 9.00 og 17.00 og der er normalt også gratis rundvisninger på bestemte dage i perioden mellem april og november.
I forbindelse med et besøg i Maribo Domkirke anbefales det også at besøge Pilgrimshuset cafeen til en hyggelig kop kaffe og kage, som normalt er den perfekte løsning til at nyde godt selskab, selv når det regner udenfor.
Besøg Nysted Vandtårn
I Nysted finder du det 35 meter høje tidligere vandtårn Nysted Vandtårn, som blev opført tilbage mellem 1912 og 1913. Tårnet var aktivt indtil 1976 og faktisk var det lige ved at blive revet ned. Byrådet var til afstemning om at tårnet skulle rives ned efter at der var et nyt vandværk i byen, som gjorde vandtårnet til overflødigt. Heldigvis endte afstemningen med et resultat på 9-8 i favør til at bevare tårnet og i 2003 blev det fredet, så vi ikke længere bør være bange for at miste den kulturelle diamant. Normalt har tårnet lukket for besøg, men en gang imellem holder de åbent hus og derfor kunne det være perfekt at besøge, selv når det regner.
Besøg museer på Lolland
Der ligger flere spændende museer på Lolland. Du kan blandt andet besøge Reventlow-museet, som hylde C.D.F. Reventlow samt herregårdskulturen og landskabet rundt omkring på Lolland-Falster.
Christian Ditlev Frederik greve Reventlow (C.D.F. Reventlow) levede mellem 1748 og 1827 og han anses som bondens frigører. Selv om at Reventlow har et tysk efternavn og er af tysk afstamning anses han som en ægte dansk nationalhelt og derfor er det nærmest et ”must” at besøge museet uanset om det regner eller ej.
Du kan også besøge det næsten 100 år gamle museum Falsters Minder, som huses i en af de ældste ejendomme i Nykøbing. Bygningen kaldes for Czarens Hus da den er opkaldt efter den russiske zar Peter den Store, som besøgte stedet i 1716. Siden 1913 har bygningen altså dannet rammer om Falsters Minder, som er skabt for at formidle, forske og bevare kulturhistorien fra Falster og omegn.
Såvel Falsters Minder som Reventlow-museet er en del af Museum Lolland-Falster, som indebærer fire forskellige museer. Ud over Falsters Minder og Reventlow-museet kan du også besøge Frilandsmuseet og Stiftsmuseet.